Den brede vej

Se dér, professoren på gaden arm i arm med sin kone.

Så pænt et menneske han udstråler for alles øjne.

Håndværksmesteren kommer gående hen ad vejen.

En velanset borger, som man kender ham på sine veje.

En vagabond kommer slingrende med sin trillebør.

For ham er frihed det bedste guld - ingen pligter og ansvar.

Narkomanen lever sin forsumpede tilværelse i nød eller lyst.

Både han og skøgen har ladet sig fange i et net -

hvor kun stærk viljekraft kan gøre dem til frie mennesker.

En bande kriminelle bærer en kiste med deres døde kammerat.

Skudt ned, skudt ned - koldblodigt på åben gade.

Til kirken går de hen fuld af hævn i deres hjerter om nye mord.

Det er præstens levebrød at tage del i bisættelsen.

De er jo alle brødre og søstre - forenet i den samme tro.

Fælles ansvar har de alle - de bærer alle skyld i deres hjerter.

Den samme løn de alle får - intet har de fattet med deres åndelige blindhed.

Det er at vandre på den brede vej - det fælles ansvar giver samme løn.


Finn Sørensen (2000)