Elegi

Min ungdoms higen efter det lyksalige fandt jeg ikke,

men dog er min fremtid lys for bestandig.

Jeg så verden for mine fødder,

alt forblev dog tomhed uden at udfylde det jeg håbede på.

Min søgen efter det man kalder normalt gav denne verden mig ikke at se,

hvilket menneske kan egentlig definere det normale ?

Trods dette klageråb og sagn følte jeg mig ikke forladt, den Gud jeg søgte fandt jeg i mit hjerte,

jeg følte en sødme over min sjæl.

O min Gud du er så fast en borg, så stærk og mægtig du fremtræder,

under dine vingers beskyttelse vil jeg stå.


Du som dag og nat er ved min side

du er al skabnings herre både for store og små.

Jeg kunne beruse mig i den rigdom dit ord fylder mig med,

den livsglæde du frembringer i mit indre er stor.

Før var mit liv kun en stræben efter det jeg troede skulle bære mit liv,

det er ikke længere tabte forhåbninger og en vandring i uvished.

Denne verdens samfund var ikke et menneskes bedste og eneste valg.

Alle har i længsel kun det umiddelbare og nærliggende.

Denne tanke og higen efter det mennesker kalder normalt var heller ikke skjult for mig.

Jeg måtte have duften af det denne verden kalder lyksalighed.

Mine hænder skælvede ved tanken om at gøre det forkerte,

denne verdens stræben er kun et tomt bedrag.

Det som er mit håb kan denne verden ikke give mig,

men det der venter mig, er det jeg længes efter.


Det jeg engang havde troet i min ungdoms søgen efter det nogle kalder normalt,

fandt jeg ikke, men det var ikke mit livs egentlige kerne og længsel.

I min fortvivlelse og stadige søgen fandt jeg perlen over alle perler,

i livets modgang fandt jeg det mit hjerte tragtede efter.

Dette håb opfylder mit livs stræben efter det, som jeg finder er lyksalighed,

ikke længere skal jeg vandre i en ørken i frugtesløs søgen.

Mit tungsind er ingen hindring for min livskilde,

kom nærmere til ham og han vil komme nærmere til dig.

Med dig har jeg evigheden for øje,

og kun dér finder jeg det man kalder normalt.

Tiden læger alle dybe sår, sandhedens lys er lyksalighedens veje, velsignelsen kommer,

min Skaber mætter min sjæl under forhold denne verden ikke kan.


Finn Sørensen (1998)