Er helvedeslæren bibelsk?

Paven udtaler

Foto: Lodshusbroen ved udmundigen af Skælskør Fjord

For et stykke tid siden så jeg paven udtale sig om, at mafiaen skulle angre deres handlinger ellers kommer de i helvede. Tyder det på åndelig visdom til ham og hans kardinaler? Nej, bestemt ikke. Se hvorfor helvedeslæren ikke findes i Bibelen.

Nogle bibeloversættelser benytter ordet „helvede“. I den autoriserede bibeloversættelse står der i Mattæus 25:46 „evig straf“ og ikke „evig afskærelse“, men sidstnævnte er en mere korrekt oversættelse, idet den harmonerer med Skaberens hensigter. Kan man eksempelvis forestille sig, at en kærlig Gud havde sadistiske eller udvidede hævngerrige hensigter med de af sine skabninger, der viste ulydighed? Absolut ikke, og hvilken gavn skulle det i øvrigt have, hvis disse modstandere af Guds styreform alligevel ender i ikke-eksistens. „Tugten“ i form af evige pinsler i sådanne situationer er formålsløs, idet den ikke er brugbar til en ransagelse af hjertet, da der ikke finder en opstandelse sted efter den anden død, som Bibelen taler om. (Johannes’ Åbenbaring 2:11; 20:14) Endvidere kan den anden død indbefatte de personer, der har fået en opstandelse, men ikke har ønsket at efterkomme de gudgivne rammer. Grove førstegangsforseelser, som ender i ikke-eksistens kan eksempelvis være dem, der nævnes i Mattæusevangeliet 12:32, de vil også have den samme virkning, som den anden død. Hertil kommer overhørelse af bibelske advarsler, som også kan ende i ikke-eksistens eksempelvis i domsperioder. Dér, hvor der i Bibelen er tale om en „evig pine“, er det i symbolsk betydning evig udslettelse. Når døden indtræffer, er man uden bevidsthed. (Prædikerens Bog 9:5, 10) Derfor er bl.a. spiritisme dæmonernes værk.

Helvedeslæren er ikke helt forladt af nutidens bibeloversættere, eksempelvis har den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992 stadig en beskrivelse af „helvede“ (Se ordforklaringen under „helvede“). Der står, at det er et pine- og straffested, men adskiller sig fra dødsriget. Der er imidlertid ingen belæg for at nævne „helvede“, idet det ikke findes i grundskrifterne til De Kristne Græske Skrifter. Det viser med al tydelighed, at man ikke må tage det for givet, at de autoriserede bibeludgaver altid indeholder de bedste og mest nøjagtige oversættelser. Tilhængerne af helvedeslæren gør Gud til en løgner, idet der står i Prædikerens Bog 9:10, at der er ingen visdom eller kundskab i dødsriget. Derfor kan man ikke pines i et brændende helvede, når man er uden bevidsthed. Helvedeslæren er derfor forkert.    

I Johannes’ Åbenbaring kapitel 20:9, 10 beskrives en ild- og svovlsø. Dette er naturligvis ikke et bogstaveligt pinested. Hvis Gud skulle holde pinsler i hævd i al evighed måtte det være ensbetydende med, at Gud måtte holde Satan og andre ulydige skabninger i live. Ikke-eksistensen, hvor der hverken er tanke eller virksomhed, er ikke tiltalende for nogen, der elsker livet. „Helvedesbegrebet“ har været kirkernes mærkesag i århundreder. Det korrekte ord er Gehenna (græsk form af det hebraiske gé hinnom´ „Hinnoms Dal“). Dette navn forekommer 12 gange i Bibelen. Mange bibeloversættelser har taget sig den frihed at gengive ordet med „helvede“, mens nogle oversættelser har valgt Gehenna. Ild- og svovlsøen er et symbol på evig udslettelse og ikke evig pine. Jesus beskrev Gehenna, som et sted „hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes“, her havde han uden tvivl Esajas’ Bog 66:24 i tanke. (Markus 9:48) At det ikke drejer sig om et billede på pine, men på fuldstændig tilintetgørelse, fremgår af den omstændighed, at skriftstedet i Esajas’ Bog taler om mennesker, „der brød med mig“, altså var imod Gud.

Hvis Hinnoms Dal, sådan som forhåndenværende vidnesbyrd giver grund til at tro, var et sted, hvor man henkastede affald og døde kroppe, har der muligvis været tilsat svovl for at øge forbrændingen (jf. Esajas’ Bog 30:33). Svovl har åbenbart været det eneste egnede middel, hvormed man kunne destruere affaldet fuldstændigt. Dér, hvor ilden ikke nåede hen, kunne orme eller maddiker fortære alt hvad, der ikke blev fortæret af ilden. Set i lyset af det betyder Jesu ord, at Guds ugunstige doms ødelæggelse og virkning ikke vil høre op før den fuldstændige tilintetgørelse er nået. Inden de sidste rester er fortæret, er ikke-eksistens af sjælen for længst indtruffet, derfor er der ingen pine forbundet med indtrædelse i døden under nogen form overhovedet.

Omtalen af ild og svovl leder desuden tanken hen på fortidens Sodoma og Gomorra, som blev udslettet af Gud på grund af indbyggernes store ondskab. Der var ingen havesyge, sexbegærlige eller seksuelt afvigende personer, der undgik Guds straf. Her var det Gud selv, som tog bestemmelsen, og det vækker til nogen eftertanke. Gud har stadig den samme mening og er ufejlbarlig. I denne situation er der intet, der tilnærmelsesvis tyder på, at han skulle have ændret mening. Byerne var fyldt med utugtige mennesker, der ikke ville ændre sind. Man kan ikke udelukke, at de to byer ligger på bunden af det sted, hvor Det Døde Hav nu ligger. Efter Jesu Kristi sejr vil Satans styre være forbi. Profetien i Første Mosebog 3:15 vil til den tid have nået sit klimaks. Ifølge de første tre vers af Johannes’ Åbenbaring kapitel 20 vil Satan blive kastet i afgrunden. Han skal først løses fra sit „fængsel“, når mennesket er blevet ført frem til fuldkommenhed i løbet af de tusind år, men kun for en kort tid. (Johannes’ Åbenbaring 20:7) Her skal mennesket endnu engang vise sin loyalitet, som en fuldkommen skabning. Derefter vil Satan og hans dæmonengle blive tilintetgjort for stedse. Der foreligger til den tid en situation med præcedens for eventuelle fremtidige modstandere af Guds styreform, som vil gøre oprør. De vil herefter blive tilintetgjort ved første oprørstegn.