Intethed

Din frygt for døden, er det når du glider hen i uvished?

Ingen tanker skal længere udgå fra din sjæl –

du er ikke længere i din nærmeste omgangskreds´ erindring.

Hver eneste dag i livet, har de dig ikke i tanke – men hvad betyder det?

Du er jo uden eksistens i Dødsriget – hvor der hverken er glæde eller sorg.

Hvilken fornemmelse har du så af lyksalighed eller ulykke?

Er det denne uvished du frygter med din angst for døden?

Dødens uigenkaldelig veje higer intet menneske efter.

Intetheden er kun dødens veje i al sin enkelthed.


Er det ophør af din virksomme kraft af dit legeme du frygter?

Er døden det definitive endemål – en uigenkaldelig endestation?

Er du angst fordi du ikke kan vende tilbage til de levendes land?

Behøver døden at være udgangen på fremtidens håb for dit virke?

Ikke nødvendigvis – søg først Guds rige og hans retfærdighed, mens tid er.

Måske du kan skjule dig på hans vredes dag – men døden er syndens pris.

Et angrende hjerte kan selv i dødens stund udgyde håb i sit indre.

Selv uretfærdige skal opstå fra dødens rige – til nye forhåbninger.

En åndelig renset jord, hvor lovprisning skal udgå fra alles læber.


I Paradisets have du vil finde lykken på jorden – et nyt liv er dig givet.

Din vej mod evighedens fylde er åben for dig, når du lytter til retfærdsord.

Hver dag er en glæde at leve for den, der lod dig opstå fra She´ols veje –

uden ham er der ingen vej til livet og den evighed du vil hige efter.

Din ungdom vil du dag efter dag genvinde – i et sundt sind og legeme.

Et liv uden det traume du efterlod ved døden fra den gamle onde verden.

Måske finder du ikke alle dine kære – som trodsede formaninger fra din Skaber.

Du får tifold igen af brødre og søstre, som du vil elske mere end kødets bånd.

Frygt da ikke dødens veje – måske dit sorgfulde hjerte vendes til bestandig glæde.


Finn Sørensen (1998)