Jesus

Jesus

Jesu navn betyder Jehova er frelse. Derfor kan Jesus heller ikke være Gud den Almægtige, men derimod er han ,,en gud" jfr. Johannesevangeliet kapitel 1 (se i øvrigt Sandheden om treenigheden). Jesus var konge og ypperstepræst på Melkizedeks måde (retfærdighedskonge) i oldtidens Salem. Jesus var Jehovas førstefødte søn og blev kaldt Ordet. At Jesus var Guds Ord, eller talsmand fremgår af hans egen udtalelse over for nogle af sine jødiske tilhørere: ,,Den lære jeg fører er ikke min men hans som har sendt mig. Hvis nogen ønsker at gøre Hans vilje, vil han erfare vedrørende læren om den er fra Gud, eller om jeg taler ud fra mine egne idéer." - Johs. 7:16, 17 jf. Johs. 12:50; 18:37. 

Jesus og de salvede kristne

Bogen beskriver også dem, der har det himmelske kald, og deres opstandelse foregår på den måde, at de bortrykkes i skyerne og møder Herren Jesus i luften (Første Thessaloniker 4:17). De skal altså ikke afvente en opstandelse, ligesom det er tilfældet med den store skare af andre får. Ligeså snart de salvede er taget til himmelen, kan lammets bryllup finde sted. Det er værd at bemærke det efterfølgende om den himmelske opstandelse *) Denne rest af loyale måtte vækkes åndeligt på et tidligt tidspunkt under „afslutningen på tingenes ordning“. Dette var en fremtrædende del af det „tegn“ som Jesus havde forudsagt i sin store profeti. ’Resten’ følte stor glæde i denne opvågningstid, en glæde som kan sammenlignes med den de fem kloge jomfruer følte da de blev vækket midt om natten af råbet: „Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.“ (Mattæus 25:1-6) Denne glædelige opvågning fandt sted i foråret 1919, da den salvede rest begyndte at komme over virkningerne af den forfølgelse og de begrænsninger den havde måttet udholde overalt på jorden i den mørke periode under den første verdenskrig. Brudgommen i lignelsen om de ti jomfruer er naturligvis Jesus Kristus, og hans symbolske brud er hans loyale menighed på 144.000 medlemmer som skal være sammen med ham i det himmelske rige. (Åbenbaringen 14:1-4) Bibelens kronologi, og begivenheder i nyere tid som bekræfter den, viser at brudgommen og kongen kom til det åndelige tempel i foråret 1918. Han begyndte da at give de trofaste medlemmer af den åndelige brudeskare en opstandelse fra de døde og lade dem slutte sig til ham i det himmelske rige. Resten af brudeskaren, skildret ved de fem kloge jomfruer, føler en glæde der udtrykkes med følgende ord i Åbenbaringen 19:7: „Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede." De salvede udgør ca. 10.000 som endnu er på jorden, når de er oprejst, har alle de 144.000 rigsarvinger fået deres himmelske opstandelse. (Åbenbaringen 14:1; 19:7). Der vil herefter ikke være flere mennesker med himmelsk kald. De, der er salvet med hellig ånd udgør eksempelvis Jesu apostle og mange af de allerførste kristne f.eks. dem, der blev døbt på pinsedagen.

Bibelen siger, at Jehovas Vidner er Guds indviede folk

I nyere tid er det kun blandt Jehovas Vidner, der er udtaget ægte salvede rigsarvinger, fordi de tilhører Guds nuværende folk, som bærer Guds navn. Se engang, hvad der står i Apostlenes Gerninger 15:13, 14 i autoriseret oversættelse af 1992 ,,Da de tav, tog Jakob ordet og sagde:,,Brødre hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn". (Citat slut). Mere klart kan det ikke siges, når Guds navn er Jehova.  Læs tillige Esajas' Bog 43:10-12. Det er alligevel fantastisk, at det står i Bibelen, hvem der udgør Guds folk uden så mange har taget notits af det. Det bekræfter, at kristenhedens teologer er slået med blindhed. (Se Andet Korintherbrev 4:3, 4). Jehovas Vidner er det eneste trossamfund, der har efterkommet Jesu befaling om, at der skal forkyndes fra hus til hus. (Mattæus 28:19, 20; lukas 10:1). Selv om arbejdet er forbudt i visse lande, bliver der forkyndt også dér. Det er kun i lande, hvor arbejdet er forbundet med yderste livsfare, at der ikke bliver forkyndt. Det er i lande som Nordkorea, Afghanistan og Somalia, hvor arbejdet ligger stille, og her vil de verdslige regeringer blive draget til ansvar af Gud. Vi er snart nået derhen, hvor Mattæus 24:14 siger, at den gode nyhed om Guds rige vil blive forkyndt på hele den beboede jord, og så vil enden komme.

De salvedes opgaver på jorden er at bearbejde den åndelige føde til menneskeheden. (Mattæus 24:45). I himmelen vil de få til opgave sammen med Jesus at dømme levende og døde i den jordiske skare. Ja, endog engle skal de dømme. (Første Korintherbrev 6:3). Det er ikke noget man selv vælger, at man tilhører den ene eller den anden skare, der er derimod Guds ånds afgørelse. (Hebræerbrevet 3:1). Mange mennesker især inden for kristenheden mener, at alle mennesker skal i himmelen, når de dør, men et bevis på, at dette ikke er sandt, er Johannesevangeliet 5:28. Skriftstedet omtaler nemlig mindegrave, og der er ingen mindegrave i himmelen. Der er ingen fra kristenhedens trossamfund, der har himmelsk håb, ganske enkelt fordi de ikke forstår nadverens betydning (Første Korintherbrev 11:27). De steder i Bibelen, hvor Kristus taler til de kristne, er det primært til den lille åndelige himmelske skare. Bibelen siger, at der vil ske en opstandelse af retfærdige og uretfærdige, men her er der ikke tale om den himmelske opstandelse, men derimod den jordiske opstandelse. De retfærdige er dem, der tog standpunkt for Gud, mens de levede her på jorden, og de uretfærdige er dem, der ikke nåede at gøre det. (Apostlenes Gerninger 24:15). De uretfærdige vil få tilbudt et bibelstudium i den nye verden, så de også får mulighed for at blive en del af brodersamfundet. Er det så ikke lige meget om man tjener Gud nu eller senere? Nej, det er det ikke, idet vi ikke kender Guds domsdag. Den, der falder i en domsperiode og ikke har taget standpunkt for den sande Gud, vil ikke få en opstandelse. Og det er langt de fleste. (Se Jeremias' Bog 25:33).  

') Hedningernes tider (2520 år) udløb i efteråret 1914. På dette tidspunkt blev Jesus sat ind på sin himmelske trone. Da tiden nærmede sig hvor Jesus skulle begynde at herske fra himlen, hjalp Jehova sit folk til at forstå hvornår det ville ske. I 1876 blev der i bladet Bible Examiner bragt en artikel skrevet af Charles Taze Russell med titlen “Hedningernes tider – hvornår ender de?” Artiklen pegede på at 1914 ville være et betydningsfuldt år, og kædede de “syv tider” i Daniels profeti sammen med “nationernes fastsatte tider”, som Jesus talte om. – Dan. 4:16; Luk. 21:24. I 1914 udbrød der krig i Europa – en krig der hurtigt bredte sig til hele verden. Det medførte voldsom fødevaremangel, og efter krigens afslutning i 1918 slog en influenzaepidemi flere mennesker ihjel end selve krigen havde gjort. Alt dette var en del af “tegnet” på Jesu usynlige nærværelse som jordens nye konge. (Matt. 24:3-8; Luk. 21:10, 11) Der er mange vidnesbyrd om at det var i 1914 at der ‘blev givet en krone’ til Herren Jesus Kristus. Han “red ud sejrende og for at fuldende sin sejr”. (Åb. 6:2) Jesus rensede ud i himlen ved at kaste Satan og hans dæmoner ned i jordens nærhed. Lige siden har mennesker erfaret sandheden i disse inspirerede ord: “Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.” – Åb. 12:7-12.