Spørgsmål og svar

 

Her findes forskellige spørgsmål som læserne har indsendt til mig på min e-mail-adresse og mine svar derpå. Man kan stille spørgsmålene helt anonymt, og man kan regne med et hurtigt svar.


1.

Spørgsmål:   Vil begrebet ,,tid og tilfælde" blive anderledes i den nye tingenes ordning?

B.B.

Svar:   Bibelen siger ikke noget konkret om det, men ud fra en logisk tankegang så må det være således, at Gud vil blande sig mere i den kommende tingenes ordning, end han gør i den gamle tingenes ordning. Vi ved, at man eksempelvis ikke kan dø som følge af en ulykke, sygdom eller andre omstændigheder, idet sådanne ting ikke findes i Paradiset. Lad os tage et eksempel. En mand går på en vandretur i bjergene og pludselig river en stor sten sig løs. Den har kursen lige imod ham, ja, i den gamle tingenes ordning vil det være ensbetydende med døden. I Paradiset kan dette ikke ske, derfor kan man godt forestille sig, at Guds engle vil gribe ind i sådanne forhold. Det sker ikke så ofte i dag, men i Guds nye ordning vil han våge over sit folk.

Med venlig hilsen, Finn Sørensen 


2.

Spørgsmål:    Hvad betyder de bogstavelige og symbolske tal i Bibelen?

A.N.

Svar:              De symbolske tal i Bibelen er 2, 3, 4, 6, 7, 10, 12 og 24.

Tallet 2 betyder, at en sag er fuldt bekræftet (Åbenbaringen 11:3, 4; jf. 5 Mosebog 17:6).

Tallet 3 betegner eftertryk. Står også for intensitet eller styrke (Åbenbaringen 4:8; 8:13; 16:13, 19).

Tallet 4 betegner noget, som er altomfattende, universielt eller fuldt symmetrisk (Åbenbaringen 4:6; 7:1, 2; 9:14; 20:8; 21:16).

Tallet 6 betegner ufuldkommenhed, noget som er unormalt, vandskabt (Åbenbaringen 13:18; jf. Anden Samuelsbog 21:20).

Tallet 7 betegner noget fuldstændigt, som er bestemt af Gud vedrørende hans hensigter eller Satans. (Åbenbaringen 1:4, 12, 16; 4:5; 5:1, 6; 10:3, 4; 12:3).

Tallet 10 betegner helhed eller fuldstændighed i fysisk henseende vedrørende ting på jorden (Åbenbaringen 2:10; 12:3; 13:1; 17:3, 12, 16).

Tallet 12 står for en guddommelig fastlagt organisation enten i himmelen eller på jorden. (Åbenbaringen 7:5-8; 12:1; 21:12, 16; 22:2).

Tallet 24 betegner Guds organisationsstruktur i udvidet eller dobbelt forstand. (Åbenbaringen 4:4).

Nogle tal som er nævnt i Åbenbaringen, skal forstås bogstaveligt. Dette vil ofte fremgå af sammenhængen. (Åbenbaringen 7:4, 9; 11:2, 3; 12:6, 14; 17:3, 9-11; 20:3-5).

Som du kan se, er det især i Åbenbaringen, at alle disse tal forekommer, derfor er kristenhedens teologer også forvirrede omkring disse tal. Jeg håber, at det er svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen, Finn Sørensen


3.

Spørgsmål:  Et spørgsmål, der undertiden stilles mig er, hvorfor anser du ikke korset for at være et kristent symbol?

                         Finn Sørensen

     Svar:            Jeg har egentlig redegjort for det i bogen Eksistentielle tanker, men jeg vil gerne give et kort resumè af det. Også under Konstantin den Store lod man hedningerne optage i kristenhedens menigheder, og de fik lov til beholde deres hedenske symboler og tegn uden, at de var genfødt ved troen. Nogle opslagsværker peger på følgende:

,,Korset som en lodret pæl med en vandret tværbjælke stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette og flere nabolande, deriblandt Ægypten. Hen imod midten af det tredje århundrede e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden, at de var genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov til at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindelige form med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors." - An Expository Dictionary of New Testament Words (London 1962), W. E. Vine s. 256. 

På klassisk græsk betyder stauros blot en opretstående pæl eller stolpe. Senere blev det også brugt om en henrettelsespæl, der havde en tværbjælke. The Imperial Bible-Dictionary bekræfter dette med ordene: ,,De græske ord for kors (stauros) betød egentlig en stolpe, en opretstående pæl eller planke, hvorpå man kunne hænge et eller andet, eller som kunne bruges til indhegning af et stykke jord ... Selv blandt romerne synes crux (hvoraf kors er afledt) oprindelig at have betegnet en opretstående pæl". bd. 1, s. 376.

Forskellige korsformer, hvoraf det ,,kristne kors" er afledt, findes alle vegne på ægyptiske monumenter og grave. Mange autoriteter betragter det som et fallossymbol, eller også finder man hankekorset side om side med fallos. Det står i bøgerne: A Short History of Sex-Worship (London 1940. H. Cutner, s. 16, 17 eller i The Non-Christian Cross s. 183.

_____________________________________________________________________________________________

 4.

Spørgsmål:             Er påsken en kristen eller jødisk højtid?

                                  Anonym

 

 Svar:                        Påsken er en jødisk højtid, som jøderne fejrer til minde om udgangen fra Ægypten. Kristne er imidlertid ikke påbudt at fejre påsken. De er til gengæld påbudt at fejre mindehøjtiden om Jesu Kristi død (jf. Lukas 22:19). Dagen holdes på den 14. nisan efter den jødiske kalender. Herrens aftensmåltid, som dagen også kaldes, falder på den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det er ikke altid givet, at dagen for fejringen  af mindehøjtiden den 14. nisan, altid falder på en torsdag, som det er tilfældet med kristenhedens skærtorsdag. Det var kun tilfældet med den første gang, at mindehøjtiden blev afholdt, og det var  torsdag den 31 marts i år 33 e.v.t. Derfor falder den 14. nisan ligeså ofte på andre dage end på torsdage. Det er kun på denne dag brødet og vinen skal gå rundt og tilbydes de salvede kristne (altså dem, der har et himmelsk håb om at blive meddommere sammen med Kristus). Det er kun de salvede, der skal spise brødet og drikke af vinen. Respekterer man ikke de salvedes ret til at nyde symbolerne og selv tager for sig af symbolerne uden at have det himmelske håb, risikerer man at spise og drikke sig en dom til (jf. Første Korintherbrev 11:28, 29).

Når alle de salvede kristne har afsluttet deres jordiske liv, vil denne højtid ikke længere holdes. Det betyder, at den himmelske regering er blevet fuldendt, og lammets bryllup i himmelen kan finde sted. Mindehøjtiden holdes ligesom påsken kun én gang om året (Lukas 22:19, Første Korintherbrev 11:24). Ud fra disse skriftsteder er det rimeligt at slutte, at mindehøjtiden kun skal foregå én gang om året. Den skal ikke afholdes i tide og utide, som det er tilfældet i kirkerne, der i øvrigt er uden respekt for det himmelske kald. Fejringen af Jesu Kristi død er den eneste højtid Bibelen pålægger Guds tjenere at fejre. Det kan synes lidt mærkeligt at fejre en persons død, men det var fordi Jesus fuldførte sit jordiske liv, som et syndfrit menneske, der kunne genløse menneskeheden. Derfor er det en stor betydningsfuld dag for kristne at fejre. Jesus trådte i stedet for den første Adam, der forspildte sit liv ved at synde over for Gud. Derfor kaldes Jesus også for den sidste Adam (jf. Første Korintherbrev 15:45).

 

                                                                                                                                                                   Med venlig hilsen, Finn Sørensen

 

   _________________________________________________________________________________________________

5.

 Spørgsmål:                                 Nogle teologiske fakulteter hævder, at vilddyret i Åbenbaringen er kejser Nero og hans fremfærd mod de kristne i år 64 e.v.t. Hvad er din mening om det?

                                                 Anonym

Svar:                                       Kristenheden har ikke noget givtigt lys (klarhed) over Åbenbaringsbogen. De har ikke haft noget åndeligt lys af betydning i de sidste mange hundrede år. Naturligvis ville Johannes ikke have nedskrevet noget, der allerede var sket i år 64 e.v.t., da han nedskrev Åbenbaringen i ca. år 96 e.v.t. Jesu Kristi Åbenbaring var jo en profeti om det, der skulle ske på endens tid, og hvor lyset var tilgængeligt for Guds folk. Åbenbaringen handler jo om endetiden, og kristenheden anerkender ikke endetiden. Og de tror ikke på Jesu Kristi profetier. Det politiske vilddyr er det, som de politiske magter har stablet på benene og reelt givet den reelle magt til at skabe fred og sikkerhed med. Da den religiøse terror og vold er ved at blive et faretruende problem, er det vilddyret, det vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen. Åbenbaringen 17:16, 17. Det politiske vilddyr er derfor Folkeforbundet og FN. Nogle mere håndfaste beviser på, at vilddyret er Folkeforbundet og FN kan man få ved at læse Åbenbarngen 17:8. Her står der, at dyret som du så, har været og er ikke mere, skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Det passer på Folkeforbundet, der blev stiftet 1920 og holdt op med at virke i 1939 og var helt ude af verdensarenaen i 1942. Det genopstod som FN i 1945 og det redskab var igen i hænderne på polikerne, som et redskab til at skabe fred og sikkerhed. Kristenheden foretrak vilddyret frem for Guds rige. Men FN kan ikke skabe virkelig fred og sikkerhed, derfor vil det også gå til grunde.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                     Med venlig hilsen, Finn Sørensen

______________________________________________________________________________________________________

6.

Spørgsmål:                              For et stykke tid siden så jeg et læserbrev om en person, der beklagede sig over, at hun ikke havde fået et tilfredsstillende svar fra en af mine trosfæller på spørgsmålet om, hvad der skal ske med de børn, hvor forældrene får en ugunstig dom, da de ikke tjente den sande Gud?

Svar:                                         Svaret er i virkeligheden ikke så kompliceret. Det er sådan, at det er en velsignelse fra Gud at kunne få lejlighed til at sætte børn i verden. Er man ikke en tjener for Gud eller måske oven i købet er en modstander af Gud, så er det klart, at der heller ikke er nogle velsignelser fra Gud til sit afkom. Som følge deraf får de eventuelle børn af ikke-troende forældre den samme dom som forældrene (Salmernes Bog 37:28). Er barnet i en sådan alder, hvor det selv kan tage stilling og vælger at tjene Gud, er sagen naturligvis anderledes. Men det er ofte således, at børnene indprentes af forældrenes sind, og derfor ligner de deres forældre. Derfor er det også retfærdigt, at børnene får den samme dom som forældrene.

                           Finn Sørensen

_________________________________________________________________________________________________________ 

7.

Spørgsmål:                      Hvorfor er sand kristendom en mindretalsreligion? Havde Jesus ikke forkyndt kristendommen med henblik på, at mange ville tage imod kristendommen?

                                           Anonym

Svar:                                  Sådan kunne man godt forestille sig, at det var. Jesus giver imidlertid en anden forklaring på, at det forholdt sig anderledes. I Lukas 18:8 stiller Jesus imidlertid det spørgsmål til sidst i skriftstedet, ... ,,Men når menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?" Og det gør Jesus ikke, når han kommer for at dømme verdens mennesker. Historien har altid vist, at der har været et stort frafald fra sand kristendom, og det begyndte efter apostlenes død (Mattæus 7:15). Falsk religion indsneg sig i de første kristne menigheder. Senere i kirkehistorien (4. århunrede e.v.t.) kom treenighedslæren ind i billedet, og sådan voksede den falske tilbedelse med stor hast indtil den dag i dag. Jesus siger videre i Mattæus 7:13, 14, at det kun er få, der finder den snævre og smalle vej. Det er forklaringen på, at kristendommen er en mindretalsreligion.

                                              Med venlig hilsen, Finn Sørensen

______________________________________________________________________________________________________

8.

Spørgsmål:                       Er udelukkelse fra den kristne menighed en korrekt kristen foranstaltning?

                                             Anonym

Svar:                                  Det siges klart i Første Korintherbrev 5:11-13, at en synder, der bærer brodernavn skal udelukkes af menighedens fællesskab. Der siges klart, hvilke synder der eventuelt kan være tale om. En udelukkelse kan være den sidste hjælp til en synder for at få ham/hende til at ændre sind. For at undgå  en udelukkelse må den pågældende angre og ændre sind. I kristenhedens kirkesamfund revser man ikke en synder, og man kan i princippet begå mord uden, at der retledes, og derfor bliver menighederne også fordærvede. I den kristne menighed kan en synder opnå broder/søsterstatus på ny, dersom den pågældende har udvist anger.

                                             Med venlig hilsen, Finn Sørensen

__________________________________________________________________________________________________

9.

Spørgsmål:                  Hvad er det for en tredjedel, der vil komme plager over i Åbenbaringen 8:7-12.

                                                      Anonym

Svar:                           Når der blæses i de fire trompeter, sendes der, som vi skal se, plager over ,,en tredjedel" af jorden, af havet, af floderne og vandkilderne og af jordens lyskilder. En tredjedel er en anselig del, men ikke det hele. Jævnfør Esajas 19:24; Ezekiel 5:2; Zakarias 13:8, 9). Hvilken ,,tredjedel" har så gjort sig mest fortjent til at blive ramt af disse plager? Størstedelen af menneskeheden er blevet forblindet og fordærvet af Satan og hans afkom. (Første Mosebog 3:15; Andet Korintherbrev 4:4). Situationen er som beskrevet af David: ,,Alle har de vendt sig bort, de er alle som én fordærvede; der er ingen som gør godt, end ikke én." (Salme 14:3). Ja, hele menneskeheden er i fare for at få en ugunstig dom. Men én del af den er særlig strafskyldig. Èn del - ,,En tredjedel" - burde have vidst bedre! Hvilken ,,tredjedel" er det? Det er netop kristenheden, som udgør en tredjedel af verdens befolkning.

                                     Med venlig hilsen, Finn Sørensen               

 ______________________________________________________________________________________________

10.

Spørgsmål:                    Er det ikke sådan, at religiøse anliggender i verden er årsagen til al den krig, der findes?

                                      Anonym

Svar:                              Jo, det har du fuldstændig ret i. Og det irriterer verdens politiske ledere. Den falske religion har virkelig været årsag til meget ondt i verden. Det er også derfor, at nationerne vil forsøge at strikke en fredsløsning sammen, men religionen er hele tiden årsagen til ufreden. Derfor vil politikerne også det onde i religionen til livs. Derfor vil Gud også indgyde politikerne den tanke, at de skal angribe religionen (se Åbenbaringen 17:16, 17). Det vil føre til den endelige dom over falsk religion, som udmunder i Harmagedonslaget (Åbenbaringen 16:16).

                                     Med venlig hilsen, Finn Sørensen

___________________________________________________________________________________________

11.

Spørgsmål:                   Hvorfor vil de kristne kirkesamfund ikke bestå over for denne verdens trængsler? Og hvad skal der ske med kirkens medlemmer, de er jo godt to milliarder, som er tilsluttet de etablerede kirkesamfund?

                                      Anonym  

 

Svar:                              Lad os se på det Jesus siger i Mattæus 7:13, 14. Her siger han, at det kun er få, der vil have Guds behag, deraf kan man udlede, at det er kun den, der gør Guds vilje, der vil opnå frelse. Et passivt  eller aktivt medlemskab af et kirkesamfund er ikke noget, at man kan bruge til at opnå  frelse. Endelig er der også spørgsmålet om, at jorden hurtigt vil blive overbefolket med mennesker, der ikke var den sande Guds tjenere. Det vil kun føre til nye stridigheder om den vej, der skal følges. Derfor vil kristenhedens trossamfund blive elimineret her på endens tid.                                            

                                     Med venlig hilsen, Finn Sørensen

______________________________________________________________________________________ 

12.

Spørgsmål:                   Hvorfor mener du, at barnedåben er ugyldig?

                                     Anonym

Svar:                             Barnedåben er ubibelsk og det er reelt en voldshandling mod et spædbarn, der ikke kan have nogen mening om dåben overhovedet. Dåben er en personlig stillingtagen til det at indvie sig til at tjene Gud, og det kan man ikke forlange af et spædbarn. Dåben er desuden en fuldstændig nedsænkning i vand. Jesu eksempel er godt at meditere over, og han var 30 år gammel, da han blev døbt.                

                                      Med venlig hilsen, Finn Sørensen

_______________________________________________________________________________________ 

13.

Spørgsmål:                    Efter at have læst Uddrag fra bogen Eksistentielle tanker, der siger, at Jesu navn betyder Jahve/Jehova er frelse er det ensbetydende med, at man skal godkendes af både Faderen og Sønnen for at opnå frelse? Og betyder det, at det er Faderen, som skal tilbedes og ikke Sønnen?

                                     Anonym

Svar:                             Det betyder ganske enkelt, at man skal godkendes af både Faderen og Sønnen. Som det siges i Esajas 43:11, 12 er Jahve/Jehova den der frelser, men Kristus er også en der frelser, men ikke alene. Derfor skal man godkendes af begge to. Og man skal tilbede Faderen og ikke Jesus fremgår klart af Johannesbrevet (se Johannes 4:23, 24). 

                                     Med venlig hilsen, Finn Sørensen 

______________________________________________________________________________________________ 

14.

Spørgsmål:                  Hvordan optræder begrebet skilsmisseattest i Bibelen?

                                    Anonym

 Svar:                                                           

                                   Skilsmisseattest. Man bør ikke slutte ud fra det senere misbrug af ordningen at Moseloven oprindelig gjorde det let for en israelitisk mand at blive skilt fra sin kone. For at opnå skilsmisse måtte han tage visse formelle skridt. Han skulle udfærdige et dokument, ’skrive en skilsmisseattest til hende’, og denne attest skulle han ’give hende i hånden og sende hende bort fra sit hus’. (5 Mosebog 24:1) Bibelen oplyser ikke yderligere detaljer om denne juridiske fremgangsmåde, men den omfattede øjensynlig en samtale med behørigt bemyndigede mænd, der måske først ville forsøge at bringe en forsoning i stand. Den tid det tog at udfærdige attesten og gøre skilsmissen juridisk gyldig, ville give manden mulighed for at tænke sin beslutning grundigt igennem. Der skulle foreligge en skilsmissegrund, og når bestemmelsen blev anvendt rigtigt, ville den modvirke en forhastet opløsning af ægteskabet. Derved beskyttede den også hustruens rettigheder og interesser. Bibelen oplyser intet om indholdet af ’skilsmisseattesten’.
 
Skilsmisseattesten blev kun anvendt i det gamle Israel, og gælder ikke for kristne. For dem gælder kun én skilsmissegrund, nemlig utugt (utroskab) (Matthæus 5:32 NW) eller hvis en af ægtefællerne dør, så er den anden part fri til at gifte sig på ny.
 
                                                 Med venlig hilsen, Finn Sørensen

 ________________________________________________________________________________________________

15.

Spørgsmål:                    I henhold til det, der står i Mattæus 5:32 må man ikke gifte sig med en fraskilt kvinde. Hvordan skal det forstås?

                                      F. S.

Svar:                              Det skal forstås således, at man ikke må gifte sig med en fraskilt kvinde, hvis hun ikke er bibelsk fri til at gifte  sig på ny. Det vil sige, hvis hun ikke har været udsat for ægteskabsbrud fra mandens side eller hvis hun selv har gjort sig fri ved at begå ægteskabsbrud. Det sidste medfører normalt til en udelukkelse fra den kristne menighed. Således kan man ikke spekulere  i  at gøre sig selv fri til at gifte sig på ny. Men naturligvis kan man gifte sig med en fraskilt, hvis de betingelser, som er nævnt her, er opfyldt. Der gælder de samme betingelser for en mand, hvis han skal være fri til at gifte sig. Nogle af kristenhedens menigheder forstår slet ikke problematikken omkring det, at fraskilte kan gifte sig igen, det binder mange til at leve som ugifte resten af deres liv, til trods for, at de er bibelsk frie til at gifte sig på ny. Det ville være ukærligt af Gud at trælbinde mennesker til at leve ugift resten af deres liv, hvis de havde været udsat for en skilsmisse og ægteskabsbrud. Det er en kendt sag, at nogle præster ikke vil vie fraskilte. Men det er mangel på åndelig visdom, at man slet ikke kender begrebet ,,at være bibelsk frie" til at gifte sig på ny. De anerkender slet ikke ordet ægteskabsbrud. Et ægteskabsbrud er reelt et brud på ægteskabsløftet, derfor er man fri til at gifte sig igen, hvis der har været utroskab i forbindelse med sit ægteskab. Man kan også vælge at tilgive den utro ægtefælle, men så gælder ægteskabsløftet på ny, og der skal være et nyt tilfælde af utroskab, før man kan blive erklæret bibelsk fri til at gifte sig igen.

                                        Med venlig hilsen, Finn Sørensen

_______________________________________________________________________________________

16.

Spørgsmål:                     Hvorfor er der så mange smædekampagner mod Jehovas Vidner? Jeg har arbejdet sammen med flere af dem, og de har altid været særdeles positive og venlige mennesker.

                                       Anonym

Svar:                                Det er der en forklaring på. Her på endens tid raser Satan mere end nogen sinde. Han er fuldstændig desperat og søger nogen at opsluge, og helst mennesker der er svage i troen (Første Petersbrev 5:8) Læg mærke til at det er ikke kirkens folk, der bliver forfulgt eller bliver løjet alt muligt ondt på (Mattæus 5:11; Johannes 15:20). Vore modstandere angriber os aldrig på det teologiske område, idet de ved, at Jehovas Vidner altid befinder sig på bibelsk grund. Hvad er der at gøre ved modstanden? Bibelen siger, at  intet middel dur mod Jehovas Vidner, de bliver bare flere og flere (se  Esajas 54:17). Selv her i det ikke særlig religiøse land Danmark har der været en lille fremgang. Og det er en overordentlig flot statistik, når man tager med i betragtning, at mange af vidnerne har været ældre, men som nu er døde. Kristenheden derimod har haft tilbagegang uanset, hvilke tiltag de har gjort brug af. Trods smædekampagner er der lande uden for Danmark, der har haft en voldsom fremgang eksempelvis lande som Mexico, der har over 800.000 Jehovas vidner. Det er især i de katolske lande, at fremgangen har været størst.                                                    

                                               Med venlig hilsen, Finn Sørensen

________________________________________________________________________________________________ 

17.

Spørgsmål:     Hvordan kan der blive plads på jorden, når Bibelen siger, at der skal ske en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige? Der har måske levet mere 100 milliarder af mennesker, så længe mennesket har været til? 

                          Anonym

Svar:                 Du tænker nok på Apostlenes Gerninger 24:15. De sande kristne regner ikke med, at mennesket er så gammelt, som nogle tror, at mennesket er. Ifølge den bibelske kronologi blev Adam skabt i år 4026 f.v.t. Derfor er vi kun ca. 7 milliarder mennesker på jorden nu. Et forsigtigt skøn på hvor mange mennesker, der har levet på jorden op til vore dage er, at en femtedel af alle de mennesker, som har levet, netop lever i øjeblikket. Af de mennesker, der lever nu, vil kun få overleve den store trængsel, som vil komme i nær fremtid. De øvrige 4/5 er alle dem, der er døde før Guds dom indtraf på jorden. Og mange af dem vil få en opstandelse. Hvis vi sætter det til 30 milliarder, vil der i en overgangsperiode være ca. 30 milliarder mennesker på jorden. Det vil sige, at i en overgangsperiode vil der være 4 gange så mange mennesker, som der lever i øjeblikket. FNs landbrugsorganisation FAO har regnet ud, at jorden kan brødføde adskillige milliarder mennesker. Og under paradisiske forhold vil et meget større areal kunne opdyrkes. Eksempelvis vil golde ørkenområder kunne opdyrkes og blive frugtbare landområder. Vi ved heller ikke, hvor meget de store havarealer vil fylde på jorden til den tid. I det oprindelige paradis fyldte havområderne ikke så meget, som de gør nu. Det er Vandfloden, der er årsag til, at havområderne fylder så meget på jorden. Man må ikke glemme, at Gud sagde til Adam og Eva, at de skulle opfylde jorden, og ikke, at de skulle overbefolke jorden, derfor vil børnefødsler ophøre på et tidspunkt. Så Jorden vil aldrig blive overbefolket, dernæst kan man tilføje, at mange af dem, der bliver oprejst vil miste livet igen, hvis de ikke forbliver trofaste mod Gud. Ved den sidste prøve, som mennesket skal gennemgå på slutningen af tusindårsriget, vil der helt sikkert blive et stort frafald, så måske lander antallet af mennesker på jorden på det samme, som det er nu. De der bliver oprejst på jorden, vil blive oplært til at tjene den sande Gud, således vil der kun være én sand Gud og én sand religion.

                               Med venlig hilsen, Finn Sørensen   

 ________________________________________________________________________________________

18.

Spørgsmål:            Hvem er den ,,lille hjord" som omtales i Lukas 12:32 ?

                              C. J.

Svar:                       Den lille hjord som Bibelen taler om er de salvede kristne, som er salvet med hellig ånd. De er salvet med henblik på at være sammen med Jesus Kristus i det himmelske rige. Her skal de være meddommere sammen med Jesus Kristus. De skal desuden herske som konger og præster sammen med Kristus i himmelen (Åbenbaringen 20:6). De arver altså ikke jordisk liv men himmelsk liv som åndeskabninger i himmelen. Der er kun et begrænset antal af dem, som det fremgår af Åbenbaringen 14:1. Og kun få af dem tilbage på jorden. De fleste af dem var de første kristne på Jesu tid og tiden umiddelbart derefter op til vore dage. Det er altså ikke noget man selv vælger, idet det er Guds ånd, der udvælger dem. Jesus taler primært til denne skare i Bibelen. De mødes med Herren Jesus Kristus i luften ved deres himmelske opstandelse. (Første Thessalonikerbrev 4:17). Det er kun få medlemmer af den lille hjord tilbage på jorden. Og der er ingen af kristenhedens medlemmer, der tilhører denne skare, idet de ikke har nøjagtig kundskab om nadverens betydning. De salvede er de eneste, der skal nyde symbolerne ved Herrens aftensmåltid. Det sker kun én gang om året. Den finder sted den 14. nisan (første fuldmåne efter forårsjævndøgn).

                                 Med venlig hilsen, Finn Sørensen

____________________________________________________________________________________________       

19.

Spørgsmål :  De 2520 år, som du nævner på forsiden, hvornår begyndte de? Og hvordan kommer man frem til 1914?

Anonym

Svar. Juda rige, som Jehova havde oprettet, var efterhånden blevet så fordærvet, at Jehova tillod kong Nebukanezar at ødelægge det. Det skete i år 607 f.v.t. Ved den tid blev der sagt til Zedekias den sidste af Judas konger, der sad på Jehovas trone: ,,Ned med kronen! ... Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det". Ezekiel 21:25-27

Oktober 607 f.v.t. til oktober år 1 f.v.t. = 606 år (år nul findes ikke)

Oktober år 1 f.v.t. til oktober 1914 e.v.t. = 1914 år i alt 2520 år

I Åbenbaringen kapitel 12 versene 6 og 14 får vi at vide, at 1260 dage svarer ,,en tid og to tider og en halv tid" Det giver i alt 3½ tid. ,,En tid" må derfor være lig med 360 dage. ,,Syv tider" bliver så 7 gange 360 dage. Det vil sige 2520 dage. Hvis vi nu følger den bibelske regel om at regne hver dag for et år, kommer vi til det resultat, at de ,,syv tider" er lig med 2520 år.

Med venlig hilsen, Finn Sørensen